Er det blevet tid til nyt køkken? Det er en stor opgave at indrette et nyt køkken, og det er også dyrt. Derfor er det vigtigt, at du forbereder dig godt og tænker på alt fra det praktiske over det æstetiske til det håndværksmæssige. For ellers kan køkkenet hurtigt blive endnu dyrere. Undgå de typiske fejl, få råd og vejledning og god køkkeninspiration her på siden.
10 populære køkkenelementer i øjeblikket
3. Intra Culina CKCUL1000L
4. VCM Nordic Esilo 918687
7. Intra Culina KP 100 CKCUL1000R-KP
9. Intra Culina CKCUL1000L-KP
10. Intra Culina CKCUL1000R
Annonce i samarbejde med PriceRunner
Du kan selvfølgelig få inspiration til indretning af dit køkken ved at gå en tur igennem IKEAs køkkenafdeling eller kigge i et boligmagasin. Sådanne steder ser køkkenerne altid superflotte og rene ud med masser af plads, flotte skabe og elegante bordplader. De ser også hyggelige ud med små lamper på væggen, fyldte vinreoler over skabet og grønne krydderurter på køkkenbordet.
Men selvom det er flot og hyggeligt, så er det ikke ensbetydende med, at det fungerer i din bolig. Måske passer farven ikke, eller der er ikke plads til de specialbyggede skabe, eller måske har du et vindue, dér hvor lamperne er placeret. Og du glemmer at vande krydderurterne, så de visner. Du skal regne med, at der aldrig bliver lavet mad eller krummet på bordene i disse køkkener. Og der er én der vander krydderurterne, hvis de da ikke er af plastik.
Find inspiration
Alligevel er det ikke en dårlig idé at søge inspiration. I nogle tilfælde kan du faktisk være heldig, at det sete køkken kan passe ind i din bolig. Og ellers er der måske nogle dele af køkkenet, du kan bruge som køkkeninspiration i dit nye køkken.
Overordnet set er der tre typer køkkener.
- Det minimalistiske køkken med fokus på design og funktionalitet
- Kvalitetskøkkenet, der kan holde i mange år – også designmæssigt
- Køkkenet, hvor bæredygtighed og økologi vægtes meget højt
Det minimalistisk køkken
Unge mennesker vil typisk lægge vægt på et minimalistisk design uden for mange iøjnefaldende greb, udskæringer eller fyldninger. Det er praktisk, hvis der er eller snart kommer små pilfingre i familien, og det gør det nemmere at holde køkkenet rent. Til gengæld må der godt være fede køkkenmaskiner og hvidevarer. Gerne nogle, der kan bruges med en app – i hvert fald, hvis der er en mand i husstanden.
Kvalitetskøkkenet
Den lidt ældre forbruger, hvor børnene er blevet store og måske endda flyttet hjemmefra, vælger typisk et køkken, hvor materialerne er af høj kvalitet, og designet er klassiske og tidløst. Det må gerne være et køkken, der kan holde deres tid ud.
Det personlige præg sættes ved hjælp kogebøgerne på hylden, skålen på køkkenbordet eller krukkerne i vindueskarmen.
Det bæredygtige køkken
Bæredygtighed og økologi er meget oppe i tiden. Og også i køkkenet. Den bevidste forbruger vil gerne gøre opmærksom på sine holdninger og vælger derfor hellere hvidevarer, der er energibesparende og passer godt på miljø og klima, end hvidevarer, hvortil der kan downloades en app, der kan vise, hvad der er i køleskabet eller tænde for opvaskemaskinen, selvom der ikke er nogen hjemme.
Hvilken type er du? Det er en god overvejelse at gøre dig.
Undgå de typiske fejl
Når du vælger køkkenelementer, skal du tænke dig godt om. For noget, der måske virker praktisk eller giver et iøjnefaldende look lige nu og her, kan måske vise sig at blive upraktisk og til en daglig irritation.
Sørg for god plads til at arbejde på
Det er vigtigt, at du har bordplads nok at arbejde på – og helst på begge sider af vasken. Gerne minimum 60 cm på hver side. Men også gerne mere. Hvis pladsen på bordet er trang, så undgå at bruge den til f.eks. en bordopvaskemaskine eller en ovn, der tager permanent plads op.
Vasken skal også helst have en vis størrelse for at give god plads til at vaske store ting af – som f.eks. en bradepande. Det betyder, at den skal være mindst 45 cm bred på den ene led. Til gengæld behøver den ikke være mere end 15-20 cm dyb.
Hav strøm lige i nærheden
Hvis du har planer om at skulle have en masse elektriske redskaber, som kaffemaskine, elkedel, brødrister, blender osv., som du bruger ofte, er det en god idé med stikkontakter placeret jævnt fordelt i væggen over bordpladen.
Så slipper du nemlig for konstant at trække stikket ud til det ene redskab for at sætte det andet til. Det er surt at skulle slukke for kaffemaskinen for at kunne tænde for brødristeren.
Køb passende skabe
Lad være med at investere i specialindrettede skabe, som er specielt udformet til f.eks. at opbevare gryder eller andet specifikt køkkengrej i. Det låser dine muligheder for at bruge skabet til andet og kan være en pladssluger af rang.
Pas også på med for dybe skabe eller brede skuffer. Det første gør det svært at nå det inderst i skabet. Det sidste giver hurtigt rod.
Emhætten skal svare til køkkenstørrelsen
Hvis din emhætte skal være effektiv – og det skal den jo – skal motoren være kraftig nok. Gang køkkenets rumfang med 10, så har du mindstekapaciteten på din emhætte.
Pas på farverne
Det kan god være at f.eks. grønt eller orange er et hit lige nu. Men pas på med at gøre dit køkken for avanceret med hensyn til farverne. Du kan nemt blive træt af dit køkken, hvis du gør det for farvestrålende.
Det er nemmere at bringe nye farver ind i køkkenet, hvis det er de små ting, som vasen i vinduet, grydelapperne ved komfuret eller måtten på gulvet, der tilfører farverne. De er både nemmere og billigere at udskifte, hvis du skulle få lyst til en ny farve.
Håndværker eller gør det selv?
Det er et omfattende arbejde at sætte et køkken op, og det kræver kendskab til en masse regler og normer. Og skal du også have sat flere kontakter, lamper og lignende op, kræver det en autoriseret elektriker.
Derfor kan det være en rigtig god idé at alliere dig med en håndværker. Måske kan du selv lave noget af arbejdet. Du kan f.eks. selv samle og sætte skabe op, mens du lader en fagmand om at skære hul til vasken i bordpladen og sætte nye stikkontakter op.
Hvis du skal have en håndværker til at lave hele eller dele af køkkenopsætningen, så er det en god idé at indhente tre uforpligtende tilbud, som du kan vælge imellem i stedet for at vælge den første den bedste håndværker, du finder på nettet. Det kan du spare mange penge ved.
Hvidevarer, køkkenmaskiner og andet køkkentilbehør
Før dit køkken er klar til at blive taget i brug, skal du have nogle hvidevarer, som køleskab, fryser, komfur eller kogeplade og ovn. Du skal også have køkkenredskaber og -maskiner, som gryder og pander, bestik og skåle, kaffemaskine, elkedel, blender og måske en foodprocessor.
Dem kan du finde et stort udvalg af på nettet, så du ikke behøver selv at skulle slæbe dem hjem.
Endelig skal du også have de ting, som er med til at give dit køkken det sidste personlige touch. Nemlig sådan noget som køkkenrulleholderen på spisebordet, dækkeservietterne, bordskånerne, krukker og kander. Dem kan det også godt betale sig at købe online. Især hvis du kan finde det hele det samme sted, fordi du så ofte kan spare fragten, hvis bare du køber for over et bestemt beløb – f.eks. 500 kr. Og det kan du nemt komme til, hvis køkkenet skal udstyres og møbleres helt, som du vil have det.